Spar penge på din varmeregning
Nu er det jo endelig sommer og det er måske ikke lige nu, at man tænker på isolering af facaden på dit hus. Men isolering af facaden er et tiltag, der er meget oppe i tiden, for der er mange penge at spare på varmeregningen, hvis ens hus er godt isoleret. Man får et betydeligt bedre indeklima og så er det desuden rigtigt fint for miljøet. Det har selvfølgelig en pris, men det er en rigtig god investering på den lange bane. Der findes mange former for isolering og i dette indlæg vil vi give jer en kort introduktion til facadeisolering.
Facadesystemer
Vi er ved at sætte facadeisolering op på en villa i Charlottenlund. Kunden har en ret høj varmeregning, hvilket selvfølgelig kan skyldes mange ting. F.eks. at det er en stor familie, der bor i huset – ergo et stort forbrug. I det her tilfælde, er det en stor familie i et hus, der er ret dårligt isoleret. Mangelfuld loftisolering, uisolerede tilbygninger samt dårligt isolerede ydervægge.
Første skridt:
- Vi starter med at gennemgå facaderne: Sætningsskader bliver ordnet. Dårlige fuger bliver kradset ud og fuget om. Løs puds og maling bliver renset ned. Huset skal have en ordentlig bund, så det er klar til facadesystemet.
- I det her hus er der et problem med opstigende fugt i ydervæggene nogle steder. Vi har valgt at bruge et sokkel-stop system. Det går i sin enkelthed ud på, at man borer huller hver 10. cm. hele vejen rundt om huset langs soklen. Man borer ind, så man er ca. 2-3 cm. til indevæg. Hullerne bliver renset ud og man indfører så en væske. Væsken fordeler sig og tørrer op til en fast enhed, som sikrer, at den opstigende fugt ikke forsætter op af væggene.
- På denne sag har vi desuden banket soklet ned, da den var muret op og ikke støbt i beton.
Et indlæg som dette bliver nemt lidt teknisk, men vi forsøger blot at infomere om hvilke skridt, der er nødvendige ved isolering af facaden. Man kan (desværre) ikke bare montere et nyt facadesystem på et hus, der trænger til grundig facaderenovering. Der skal være et rimeligt udgangspunkt for at opnå et godt resultat.
I del 2 om facadeisolering vil vi komme mere ind på selve facadesystemet, da der er mange facadesystemer på markedet. Det der er valgt til denne sag, har nogle rigtigt gode egenskaber, som vi kommer nærmere ind på
Stay tuned!