Badeværelset er et vigtigt rum i ethvert hjem, og når du skal renovere det, er det derfor vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring, hvilke materialer, der egner sig bedst til rummet, og den indretningsstil, du gerne vil have.
Fliser er en stor del af badeværelset i dag, og derfor en vigtig beslutning, når du skal lave dit drømmebadeværelse. Du skal både tage stilling til, hvor stor en del af badeværelset, der skal være dækket af fliser, og hvilken type flise, det skal være. Skal de være smalle, brede, ensfarvede eller mønstrede? Der er mange flisetyper, der passer til forskellige behov, og derfor er det altid godt med lidt inspiration til, hvilke typer, du kan vælge imellem, samt hvilke egenskaber de har hver især.
Vi har gjort det nemt for dig og samlet vores bedste bud på smukke og tidløse fliser til badeværelset til enhver smag. Læs med og bliv inspireret til dit næste badeværelsesprojekt.
Terrazzo, marokkanske fliser eller farverige lavasten?
Vi har et stort udvalg af smukke og unikke fliser, der skaber en autentisk atmosfære i badeværelset. Kombinér vores forskellige typer af fliser til både gulve og vægge for en unik og personlig badeværelsesindretning eller skab en luksuriøs stemning med enkle fliser og varme, afbalancerede farver.
Terrazzo
Vores store udvalg af terrazzofliser er karakteriseret ved deres høje kvalitet og klassiske udseende. Fliserne bliver produceret i Italien af en familieejet virksomhed med stolte traditioner. Terrazzofliserne er blandt andet lavet af natursten med indfarvet cement, hvilket giver dem et unikt udseende med det klassiske terrazzo-mønster, vi kender så godt. Terrazzofliser er et godt valg, hvis du ønsker et smukt badeværelse med et særpræget og tidsløst look.
Der er flere fordele ved at vælge terrazzofliser, hvis du skal have nyt gulv på badeværelset. Terrazzoen er nemlig nem at holde og giver dig mange muligheder for at skabe et unikt udseende med mange forskellige farvekombinationer, der kan give et personligt udtryk og masser af charme til badeværelset.
Terrazzofliser er desuden lette at rengøre, og de kræver ikke meget andet end en fugtig klud og en løbende rengøring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at terrazzofliser ikke tåler syreholdige rengøringsmidler.
Vi har lavet flere smukke badeværelser med de flotte terrazzofliser, og vi står gerne til rådighed, hvis du overvejer den flotte terrazzo til dit nye badeværelsesprojekt.



Hvis du er nysgerrig på vores udvalg af terrazzo fliser, og hvad vi kan tilbyde, er du altid velkommen til at kigge forbi vores showroom i Indre By i København, hvor vi har mange af vores fliser og klinker udstillet.
Lavasten
Ønsker du et flot badeværelse med fliser i lavasten, så har vi et stort udvalg af unikke fliser til dit nye badeværelse. Vores håndlavede lavasten fliser er produceret af en lille familievirksomhed syd for Napoli, der har specialiseret sig i fliser.
Fliserne i lavasten giver et smukt og eksklusivt look til ethvert badeværelse. Lavastenfliser er specielle på grund af deres ekstreme holdbarhed og den keramiske overflade. Denne keramiske overflade giver stenen en smuk, levende og rustik overflade, hvor de naturlige konturer af stenen fremhæves på flotteste vis. Hver enkelt flise har sit helt eget unikke finish, hvilket giver stenene hver deres særlige karaktertræk. Derudover har flisen den fordel, at den kan tåle både kulde og varme, og derfor er den både praktisk og meget nem at holde.
Vores fliser i lavasten kan bruges til alle typer af overflader i hjemmet, og vil med sikkerhed give dit badeværelse et unikt udseende og en følelse af velvære og autentisk liv.



Marokkanske fliser fra Marrakech Design
Mangler du inspiration til badeværelsesindretningen, og går du efter en unik og personlig badeværelsesindretning med smukke detaljer, kan du med fordel overveje vores smukke marokkanske fliser fra Marrakech Design. De marokkanske fliser kombinerer de klassiske marokkanske, arabiske og franske mønstre med et moderne look. Fliserne kommer i mange forskellige farver, former, udtryk og mønstre, så du helt selv kan designe lige nøjagtig det udtryk, du drømmer om.
Er du til de elegante løsninger, kan du for eksempel overveje at lægge fliserne på gulvet og kombinere dem med enkle vægfliser for et afbalanceret udtryk. Er du mere til farver og mønster, kan fliserne lægges på både gulve og vægge for et stilfuldt og fuldendt look.
Hos Focus Plus er vi eksklusive forhandlere af de smukke fliser fra Marrakech Design, hvilket betyder at du hos os altid kan finde et bredt udvalg af de unikke fliser.
Bliv inspireret af nogle af de badeværelsesprojekter, vi har lavet med de smukke fliser fra Marrakech Design, og se hvilke forskellige mønstre og farvekombinationer, du har mulighed for at vælge imellem.



Tre ting du skal tænke over, når du vælger væg- og gulvfliser
Når du skal vælge vægfliser og/eller gulvfliser til badeværelset, skal du først og fremmest finde ud af, hvordan de skal se ud, og hvad der passer ind i dit hjem rent æstetisk. Det kan være en god hjælp at finde ud af, hvilken indretningsstil du ønsker, dit badeværelse skal have, før du vælger den rette flise.
Det skal du overveje:
- Form og farve: Noget af det første, du blandt andet skal overveje, er, hvilken form og farve, dine nye badeværelsesfliser skal have. Skal de være brede, smalle, blanke eller matte i overflade? Og skal de være farvet, mønstret eller måske mere neutrale? Der er mange overvejelser, der skal tages i betragtning, og vi anbefaler altid, at du tager forbi vores showroom for at få råd og vejledning til, hvilke fliser der egner sig til dit badeværelsesprojekt.
- Størrelsen på dit badeværelse: Det er værd at tænke over, hvor stort dit badeværelse er, når du skal vælge nye fliser. Det har nemlig betydning for, hvordan fliserne tager sig ud, og specielt hvis lysindfaldet i rummet er dårligt, så kan det være godt at overveje, hvordan flisen kommer til at tage sig ud. En mørk flise kan ofte være god i lysere rum, hvor den kommer til sin ret. Det samme gælder for mønstrede fliser, der er flottest i et lyst rum, hvor man kan se mønstret.
- Rengøring og vedligeholdelse: En af de ting, der er gode at overveje er, hvorvidt fliserne er nemme at rengøre, og hvordan de skal vedligeholdes. Fliserne er ofte nemme at rengøre, og kræver som regel ikke det store, andet end en fugtig klud, før de er rengjort. Det er altid en god idé at sørge for at få vasket fliserne ordentligt ned med rengøringsmiddel en gang imellem, så de holder sig pæne og intakte. Husk endelig, at du ikke må bruge for syreholdige rengøringsmidler på dine fliser, da de ikke kan holde til det. Husk også at tørre fliserne ned, når du har været i bad – så undgår du, at der sætter sig aflejringer af kalk og sæberester på dem.
Skal vi hjælpe med at lave jeres nye badeværelse?
Hos Focus Plus hjælper vi dig gerne med at lægge væg- og gulvfliser på dit badeværelse eller renovere det fra top til tå. Uanset om du er privatperson eller virksomhed, er vi klar til at assistere dig i hele byggeprocessen fra opstart til færdigt badeværelse. Vi elsker at være kreative, og kommer gerne med kreative løsninger til spændende farvevalg og materialer, der passer til netop din smag og dit badeværelse.
Vi tilbyder desuden professionel arkitektydelse til dit badeværelsesprojekt, så du kan få hjælp og vejledning til, hvordan du får mest muligt ud af rummet. Så lad os stå for alt det hårde arbejde, så du kan koncentrere dig om at nyde dit smukke, nye badeværelse.