Terrazzofliser
Brugervejledning og teknisk info
〰
Rengøring og pleje
Terrazzo fliserne fra Focus Plus er fremstillet med marmorkorn og cement i forskellige farver. Til rengøring, beskyttelse og pleje anbefaler vi, at der bruges produkter med en neutral pH (7 til 10), fordi terrazzo materialer er et syrefølsomt produkt.
Den første rengøring
Den første rengøring efter montering er meget vigtig for at sikre en varig skønhed og for at bevare materialets høje værdi over mange år. Efter monteringen anbefaler vi hurtigst muligt at fjerne cementrester og snavs. En utilstrækkelig eller sen rengøring efter monteringen kan ændre overfladens udseende.
Efter at mørtlen er helt tør, anbefales det at rense overfladerne med et stenplejemiddel som er egnet til natursten. Før du fortsætter med at bruge stenplejeprodukter, skal du altid følge producentens instruktioner. Her kan man f.eks. bruge “Grundrengøring” fra Stonetreatment.
Behandling/imprægnering
Efter den første rengøring anbefales det at give en beskyttende behandling med en imprægneringsforsegler for at øge pletbestandigheden og for at gøre den fremadrettede rengøring nem.
Inden fugning og imprægnering/forsegling skal terrazzoen være tør. For at fremskynde tørringsprocessen, kan du skille fliserne fra hinanden når du modtager dem, så de kan få luft og tørre. Dette sker efter levering og inden montering.
Imprægneringen påføres oven på både fliser og fuge – gerne to omgange imprægnering i brusearealet.
VIGTIGT: Det er vigtigt, at det er ubehandlede terrazzomaterialer, der bliver lagt. Det anbefales ikke at imprægnere terrazzomaterialer INDEN de bliver lagt, da det gør, at terrazzomaterialerne og mørtelen ikke vil kunne tørre optimalt. En forsegling af terrazzomaterialerne medfører, at fugten kun kan undslippe gennem de åbne fuger.
De mulige konsekvenser af en suboptimal tørringsproces kan være farveforskelle og ujævnheder med revner.
Derudover forbliver fugerne ubehandlede, når imprægneringen sker før montering, og det er derfor alligevel nødvendigt med en ekstra behandling.
Regelmæssig rengøring
Til en regelmæssig rengøring anbefaler vi kun at bruge varmt vand med et neutralt pH-rengøringsmiddel (pH-værdi 7 til 10) – uden tilsætningsstoffer.
Hvad du skal vide
Undgå syreholdige produkter (pH < 7), eksempelvis eddike, vin, citronsaft og nogle rengøringsmidler mm., da de kan beskadige overfladen på terrazzomaterialerne. Også basiske produkter (pH > 10), opløsningsmidler eller slibemidler kan ligeledes beskadige overfladerne.
Rengøringsprodukter
Til rengøring, beskyttelse og vedligeholdelse af terrazzo materialer fra Focus Plus anbefales Stonetreatment. Stonetreatments produkter er PH-neutrale og er specialudviklede til netop den type af natursten.
Tekniske Specifikationer (Terrazzo)
Når man planlægger at renovere, er det vigtigt at vælge materialer, der passer til de tekniske omstændigheder. Derfor er det særlig vigtigt at være opmærksom på om de valgte materialer er egnede til det specifikke projekt – herunder om materialet egner sig til det formål, der er påtænkt.
For bedre at forstå, om du vælger det rigtige materiale, skal du være opmærksom på forhold som bøjningsmodstand, slidstyrke, vandabsorbering og anti-slip-klasse.
Bøjningsmodstand
Bøjningsmodstanden er grænseværdien for belastning udført på tre punkter, som en produktprøve kan bære uden brud. Denne grænseværdi udtrykkes som N/mm2=MPa.
I overensstemmelse med standard EN 13748-1 skal en test på fire produktprøver have en gennemsnitlig værdi på ≥ 5,00 MPa. Derudover må hver produktprøvetest ikke have en værdi på < 4,00 MPa. Terrazzomaterialer fra Focus Plus har en værdi mellem 7,9 – 12,1 MPa.
Slidstyrke
Slidstyrke dækker over materialernes evne til at modstå slitage forårsaget af høj gangtrafik og mekanisk udstyr (palleløfter, gaffeltrucks eller lignende).
Værdien udtrykkes som cm³/50cm².
I henhold til EN 13748-1 standard, skal værdien, når testen er udført i overensstemmelse med Böhme, være ≤ 30 cm³/50cm².
Ved terrazzomaterialer, der er designet til at blive udsat for et slibende miljø, kræves det, at disse materialer er af klasse III eller II (se tabel). Ved terrazzomaterialer, der er designet til at blive udsat for et specifikt slibende miljø, kan klasse I kræves.
Materialers slidstyrke klassificeres i disse 3 klasser (se tabel nedenfor):
Klasse | Maksimal værdi af hver test Tab af volumen (DIN 52108) |
---|---|
I | 18 cm³ / 50cm² |
II | 20 cm³ / 50cm² |
III | 26 cm³ / 50cm² |
Vandabsorbering
Vandabsorbering er den mængde vand, et materiale kan absorbere baseret på materialets grad af porøsitet.
I henhold til EN 13748-1 standard må testen ikke overstige 8%.
Terrazzomaterialer fra Focus Plus, der er ubehandlede og materialer, der ikke er imprægneret, har en værdi mellem 4,2 – 5,2%. Efter imprægnering (som først anbefales efter montering og kun på helt tørre overflader) kan værdien være mellem 2 – 2,5%.
Anti-slip
Når man planlægger at lægge et nyt gulv, er det vigtigt at vide, hvor glat et materiale er for at kunne vælge dét mest egnede materiale til formålet.
Glathedsgraden på terrazzomaterialer fra Focus Plus bliver testet i henhold til DIN 51130 standarder.
Den tyske “German Ramp Test” beskriver procedurerne for testen og definerer en klassifikation ”R”, hvor glathedsgraden varierer mellem R9 og R13 (se tabel nedenfor).
Klassificering | Hældningsvinkel | Overflade | Placering* |
---|---|---|---|
R9 | fra 6° til 10° | Finpudset R9 | Entré, trapper og fliser i offentlige bygninger |
Børstet R9 | |||
R10 | fra 10° til 19° | Finpudset R10 | Køkken, badeværelser, omklædningsrum, vaskerier |
R11 | fra 19° til 27° | Sandet R11 | Varehuse og parkering |
R12 | fra 27° til 35° | ||
R13 | > 35° |
* Eksemplerne på placering skal betragtes som vejledende og skal altid vurderes ud fra hvert enkelt projekt.
Brandmodstand
Terrazzomaterialerne fra Focus Plus er ikke brandfarlige og i tilfælde af brand, frigives der ikke røg eller giftige stoffer. I henhold til EN 13748-1 er terrazzomaterialerne fra Focus Plus klassificeret uden behov for test i klasse A1fl.
Vægt
Tykkelse | kg / m² |
---|---|
2cm | 52 kg / m² |
3cm | 78 kg / m² |
4cm | 104 kg / m² |
5cm | 130 kg / m² |
Dette er en generel brugervejledning, så der skal tages højde for at forskellige forhold kan forekomme. Du er altid velkommen til at kontakte os, ved tvivl.
Version 1.0
Sidst opdateret 18. december 2022